Nordjysk hovedstad med fokus på innovation og bæredygtighed

Published On: September 7, 2018Categories: News, Press

Nordjysk hovedstad med fokus på innovation og bæredygtighed

Aalborg Kommunes mange innovationstilbud og -arrangementer har åbnet op for et øget fokus på innovation of bæredygtighed i kommunen. Fokusset gør det attraktivt for især iværksættere at etablere sig i netop denne nordjyske kommune. For Lyras har Aalborg Kommunes innovative tiltag haft stor betydning. 

Herunder nævner vi nogle af de tilbud og arrangementer, som Lyras har benyttet og bidraget til. Derudover fortæller byrådsmedlem Daniel Borup Jakobsen om, hvordan innovation og bæredygtighed blandt andet er blevet fremhævet i Aalborg Kommune.

Business Aalborg

Business Aalborg tilbyder en “klippekortsordning”, hvor startup-virksomheder kan deltage i et vækstforløb for at fremme deres virksomhed. Her kan virksomhederne benytte deres klip til sparring, blandt andet i form af rådgivning fra fagfolk, informationsdeling, netværk og arrangementer. Lyras har benyttet klippekortsordningen til professionel juridisk bistand, rådgivning af et revisionsfirma og fra flere kompetente forretningsudviklere.

business aalborg logo pink

Aalborg Universitet

Aalborg Universitet tilbyder gennem AAU Innovation forskellige tiltag, som Lyras har benyttet. Supporting Entrepreneurship at Aalborg University (SEA) og AAU Match er to af de tilbud. SEA tilbyder et Inkubatorprogram, hvor sparring, vidensdeling og vejledning til udvikling af sin nystartede virksomhed er tilgængelig. SEA har været gavnligt for Lyras, da de har tilbudt rådgivning, forretningsudvikling og har stillet lokaler til rådighed. Derudover har SEA faciliteret udviklings- og netværksskabende arrangementer med andre nystartede iværksættere, hvilket blandt andet har skabt nye relationer og faglig udvikling.

“Vi har et summende iværksættermiljø i Aalborg takket være byens studerende. Aalborg Universitet har været særlig god til at understøtte denne udvikling ved at tilbyde en bred palette af hjælp til opstart lige fra rådgivning og kontorlokaler til videnssamarbejde mellem iværksættere og etablerede virksomheder.” fortæller Daniel Borup Jakobsen, byrådsmedlem og næstformand for Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Kommune.

AAU Match faciliterer både fysiske arrangementer og online platforme, hvis formål er at øge samarbejdet mellem virksomheder og universitetsstuderende. Lyras har i den forbindelse deltaget i flere AAU Match projekt- og samarbejdsbørser, hvor studerende har kunne høre om mulighedere for virksomhedssamarbejde. Her har Lyras både rekrutteret praktikanter og initieret fordelagtige projektsamarbejder.

Picture 3 aau logo

Væksthus Nordjylland – Innovativ Vækst

Væksthus Nordjylland tilbyder vejledning og sparring om vækst i virksomheder. Aalborg Kommune er forsøgskommune, hvorfor Væksthus Nordjylland tilbyder programmet Innovativ Vækst, der er et iværksætterforløb, som Lyras deltager i. Programmet giver blandt anden dagpengeberettigede iværksættere i Nordjylland mulighed for dagpenge i periode, hvilket Lyras har benyttet sig af. Yderligere har Lyras draget fordel af midler til virksomhedsrådgivning, gratis lokaler og feedback fra både vækstguide og et knivskarpt erhvervspanel af nordjyske erhvervsfolk.

VHN RGB POS

Aalborg Bæredygtighedsfestival

Aalborg Bæredygtighedsfestival er en festival med arrangementer, der sætter fokus på bæredygtighed. Lyras deltager i år til arrangementerne Løvens Grønne Hule, Student Talks og startup-inspirationsoplægget “Dreaming of starting your own business with a sustainable angle?”, der har fokus på entreprenørskab, innovation og bæredygtighed.

Under Aalborg Bæredygtighedsfestival sætter vi fokus på bæredygtige forretningsmodeller og grønne virksomheder. Det er en del af den store indsats, vi til daglig arbejder med, for at fremme en bæredygtig erhvervsudvikling i Aalborg Kommune.” Dette fortæller Daniel Borup Jakobsen, der som medlem af Miljø- og Energiudvalget også arbejder med området i sit politiske virke.

bf logo blomst lyseroed 2

“Dreaming of starting your own business with a sustainable angle?” bliver afloat af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, og har til formål at inspirere andre til at starte egen virksomhed. Rasmus vil holde oplæg omkring sin egen iværksætterdrøm, og hvordan den er blevet til virkelighed. Løvens Grønne Hule er et arrangement, der giver iværksættere mulighed for at pitch deres ide overfor et panel, som efterfølgende giver sparring og feedback. I år er Rasmus en del af dommerpanelet, grundet han sidste år løb med sejren for sin kold pasteuriseringsidé. Til Student Talks holder fire oplægsholdere, heriblandt Rasmus, et oplæg på 15 minutter. Han vil tale om sin rejse fra studerende til iværksætter, og hvordan Lyras bidrager til energibesparelser og en mere bæredygtig fremtid.